Jeg er blot en håbefuld facilitator
I denne spæde begyndelse tager Livingnism udgangspunkt i stifterens egne livserfaringer. Men visionen er meget større: På sigt skal andres erfaringer flettes ind i filosofien, så vi i fællesskab kan udvide horisonten. Vi gør helt bevidst ikke brug af kildehenvisninger og tung diktering af gamle tekster, for Livingnism er en fremadskuende ideologi, der forankrer sig solidt i nutiden frem for at hænge fast i fortiden. Fremtiden er spændende, og da den sjældent former sig præcis, som præsten prædiker, må vi konstant være parate til at ændre vores tilgang.
Selvfølgelig skal vi tage ved lære af fortiden, men det er livsvigtigt, at vi ikke flytter ind i den. Tænk blot på, hvordan verden har forandret sig i rekordfart de seneste 5, 10 og 50 år. Men uanset hvor hurtigt verden snurrer, er én ting uforandret: Vi er stadig mennesker med et grundlæggende behov for at føle forbundethed og kærlighed. Dette gælder, uanset om vi udvikler vores individuelle kompetencer inden for sport, forskning, menneskekendskab, håndværk eller kunst med meget mere.
Du spørger måske med rette: Er Livingnism ikke alt for generel i sine anskuelser?
Jo, og det er netop her, enkelhedens magi slår til. Mennesker, der finder mening og kærlighed, har det simpelthen bare bedre end dem, der mangler disse to livsvigtige ingredienser i tilværelsen.
Livets vigtigste skoleskema
Derfor foreslår vi, at alle – børn, unge og voksne – lærer kunsten at leve godt. Vi skal heldigvis ikke være ens, og der skal være rig plads til vores individuelle valg. Men netop fordi den teknologiske udvikling accelererer med raketfart, er det vigtigere end nogensinde før, at vores børn får denne lærdom med sig fra skolen. De kompetencer, der vil blive efterspurgt i fremtiden, er sandsynligvis tildels radikalt anderledes end dem, vi efterspørger i dag.
Livet er én lang perlerække af muligheder. Vi kan hele tiden blive klogere, vriste os fri af fortidens bindinger og skabe et helt fantastisk liv for os selv og hinanden.
Og lad os lige være ærlige et øjeblik…
Når man skriver tekster om at redde verden som denne her, kan man utrolig nemt komme til at lyde som en skråsikker, selverklæret verdens frelser, der har regnet selve eksistensen ud. Det ved jeg godt! Men hvis valget står mellem at være en anelse for selvretfærdig, i godhedens tjeneste, eller slet ikke at prøve – så tager jeg gerne pladsen som ukuelig super-optimist. Universet går trods alt ikke under af, at vi drømmer stort, så længe vi husker at grine lidt af os selv undervejs.
God fornøjelse med at blive endnu mere livsklog end du allerede er!
