Det er med risiko for at virke overfladisk, men jeg vil alligevel prøve at skabe et overblik over, hvad du kan gøre for at hjælpe dine medmennesker. Læg egoismen på hylden og gør, hvad netop du formår i forhold til andre mennesker; det gør alle godt – også dig selv.
- Find dine relationer. Find ud af, hvem du har i dit liv, og skriv det eventuelt ned: kæreste, venner, børn, familie, naboer og andre bekendte.
- Mærk efter. Har du brug for at række ud og finde nye bekendtskaber, eller kender du nok på nuværende tidspunkt?
- Overvej. Hvilke relationer der betyder mest for netop dig, og hvor du vil lægge din indsats. Har du tid og overskud til dem alle, eller må du prioritere?
- Start i det nære. Start gerne i det nære og vær ekstra god ved dem, du har tættest på dig. Det kunne være en ven, partner eller dine børn. Start med at gøre dig umage med at give opmuntrende ord og lytte til, hvad der bliver sagt.
- Giv en praktisk hånd. Er der nogen, som har brug for din hjælp og støtte? Det kan være hjælp til noget praktisk som flytning, at hænge lamper op, rengøring eller havearbejde. Har du overskud til det, giver det så meget igen til glæden i fællesskabet.
- Vær et lys. Hils altid venligt på dem, du møder på din vej; smil til verden, og den smiler tilbage til dig.
- Skab samvær. Har du det mindste overskud, kan du også invitere gæster. Det er dejligt at være vært for en hyggelig sammenkomst. Du kan også bare tage initiativ til at se en god ven eller bekendt – det kan være til en gåtur, en middag ude eller hvad med en tur i svømmehallen?
- Brug din fantasi. Sidste punkt er op til din egen fantasi, for jeg har sikkert overset en positiv vinkel på, hvordan vi kan redde hinanden. Fællesskab giver bare så meget mening i forhold til at gøre verden til et bedre sted at leve i. For eksempel kan du også blive frivilig.
Når du har nogenlunde styr på det, giver af dig selv og trives i fællesskabet, vil du finde så meget fælles glæde, at du risikerer at blive helt høj af det. Brug livet godt i fællesskab med andre; det fortryder man aldrig. Opfordre til du evt. printer siden her til refleksion og aktion.
Jeg ønsker dig det bedste samt held og lykke med at bevare dine bånd og finde nye kærlighedsbånd.
Husk ikke at tage livet alt for alvorligt: “At blive ‘høj’ på fællesskab er i øvrigt den eneste form for rusmiddel, der ikke giver tømmermænd – medmindre fællesskabet involverer billig hvidvin og en alt for lang diskussion om kommunalpolitik.”
