Spring til indhold

Aktionsplan: Red Selvet

Mennesket er et kompliceret væsen. Alligevel vil jeg her vove at komme med en komplet aktionsplan for, hvordan du skaber dit eget indre paradis – i prioriteret rækkefølge (selvom rækkefølgen for nogle kan variere).

  1. Den indre stemme: Øv dig i, at din indre stemme altid er kærlig og støttende overfor dig selv. Positive affirmationer og tålmodighed.
  2. Søvn: Sørg for at få en tilpas mængde søvn. Det er individuelt, men typisk mellem 7-9 timer i døgnet. Et kort hvil i løbet af dagen kan gøre underværker for mange.
  3. Kost og væske: Prioritér sunde madvarer og rigeligt med rent vand. Undgå for store mængder og skær ned på fedt,sukker og stivelse.
  4. Socialt samvær: Positive sociale relationer er livsvigtige for de fleste. Find din egen balance for, hvor meget tid du skal bruge sammen med andre.
  5. Motion og træning: Kroppen er skabt til bevægelse. Find en form, der passer dig – gå eller cykel gerne hver dag, og krydr det eventuelt med sport eller styrketræning.
  6. Mental gymnastik: Hvis du ikke bruger hovedet, mister du dine mentale evner, og hjernen kan begynde at drille dig med negative tanker. Udfordrer hovedet med spil, personlig udvikling, kunst, skrivning eller gør-det-selv-projekter med videre.
  7. Frisk luft: Kom ud i naturen eller i en park. Vi er natur, og det mærkes bedst under åben himmel.
  8. Refleksion og nærvær: Tag små pusterum på 5-10 minutter til at mærke dig selv og være til stede i nuet. Det er din vigtigste modgift mod stress.

Når du får styr på disse otte punkter, vil du mærke en forskel. Det er muligt, men ikke nødvendigvis så let, som det ser ud. Det er en igangværende proces, men det er virkelig værd at gå efter at handling er vigtig, gør noget anderledes for et anderledes resultat. I Livingnism mener vi, at vi skal gøre det komplicerede enkelt, og derfor får du det hele her på én side. Print den ud, hæng den op, og gå i gang. Du kan finde yderligere inspiration under de andre sider i “Red Selvet”.

Jeg ønsker dig alt det bedste og held og lykke på rejsen mod dit eget indre paradis!

En sidste reminder 😀: “Og husk nu: Hvis din hjerne begynder at brokke sig over, at det hele er for besværligt, så mind den venligt om, at det er dig, der er kaptajnen på skibet. Hvis alt andet fejler, så start med et glas vand og en lur – det er utroligt, hvor mange af livets eksistentielle kriser, der kan løses ved blot ikke at være dehydreret eller i søvnunderskud. Skulle din indre stemme stadig være en sur rad, så giv den en mental krammer (eller en pause), og husk, at selv en snegl kommer fremad, så længe den ikke står stille. Du gør det godt – og husk, at universet hepper på dig, selv når du bare leder efter dine cykelnøgler!” 

red selv actionplan