Spring til indhold

Om tro

alt isme

Tro, håb og kærlighed

Vi mennesker tror på alt muligt. Nogle tror på en religion, nogle tror på sig selv, og andre igen tror på videnskaben, astrologien eller noget helt fjerde. Og så er der dem, som siger, at de ikke tror på noget – hvilket jeg personligt har svært ved at tro på, men det er selvfølgeligt helt i orden. I Livingnism er tro 100% en frihedsret, derfor findes afsnittet: Om tro, under red selvet, selvom man selvfølge kan tilvælge et trosfællesskab.

I Livingnism-filosofien kalder vi dette for alt-isme. Det er en altomfattende tankegang, der ser sammenhængen mellem alle trosretninger og ateisme. Vi tror på, at enkelhed er klarhed, og at der findes sandheder i de fleste livssyn; det er ikke et “enten-eller”, men et “både-og”. Alt-ismen lærer os, at der ikke behøver at være modsætningsfyldte sandheder – kun forskellige vinkler på det samme liv.

Vi bryder os ganske vist ikke umiddelbart om retninger som eksempelvis satanisme, men vi anerkender, at mennesker finder støtte i mange forskellige livssyn. Vi anerkender også, at ondskab findes, men den skal overvindes med godhed gennem alt-ismens brede forståelse for fællesskabet.

Opsummering: Religiøse af enhver overbevisning – og de ikke-troende – skal kunne kommunikere og leve sammen i fred. I Livingnism og alt-ismen er selve troen (eller manglen på samme) ikke det væsentlige. Det vigtige er den ordentlige og venlige måde, vi behandler os selv og hinanden på.

Gode handlinger tæller mere end velmenende bønner.

leve i fred tegneserie