Spring til indhold

Dansk politik

En vej mod det fælles bedste. Dansk politik er et sprængfarligt emne, der virkelig kan dele vandene. Livingnism er på én gang politisk og slet ikke politisk. Vi ønsker en politik, der tjener det fælles bedste uden at kvæle virketrangen eller lysten til udvikling hos iværksættere og selvstændige. Alle skal behandles ordentligt – fra de svageste i samfundet til dem i toppen. Jeg er ikke ekspert i miljø eller samfundsforhold, men noget må gøres, og jeg håber på input fra eksperter og iderige mennesker til dette politiske fundament.

1. Menneskelig og livsbekræftende politik

I Livingnism tror vi på glæden ved at give og taknemmeligheden ved at modtage. Vi stræber efter “utopia”, og derfor ved vi godt, at radikale ændringer tager tid at implementere.

Tryghed som fundament 

Danmark har høj velfærd og lav korruption, men også meget bureaukrati. Livingnism foreslår en borgerløn, der sikrer alle lige adgang til det basale: et sted at bo, sund mad og råd til ferie/oplevelser. Det skal stadig være muligt at tjene ekstra for at få mere luksus, men bunden skal være sikret.

Værdi gennem fællesskab 

Vi forestiller os et samfund, hvor frivilligt arbejde blomstrer. Dem, der har overskud, kan investere i samfundsprojekter, og dem uden for det ordinære arbejdsmarked kan bidrage på kryds og tværs. Det vil reducere ensomhed og give alle følelsen af at være noget værd.

En ny politisk farveskala 

Nogle vil kalde dette for en “rød” tankegang, men vi ønsker ikke at blive sat i bås. Vi kombinerer frihed og tryghed. Lad os kalde det “det lysegrønne håb” eller “den orange solopgang”. Gode idéer kender ikke til partifarver.

2. Vi er jordklodens naturlige redning

Naturen lider under menneskelig påvirkning – fra biodiversitet til støjgener. Livingnism mener, at vi skal stoppe med at pege fingre og i stedet tænke innovativt. Vi kan ikke længere bruge undskyldninger for at ødelægge vores fælles hjem.

Klima og Energi 

Vi skal plante mere skov og udnytte de arealer, vi allerede har – f.eks. ved at placere solceller og vindmøller langs motorvejene. Vi skal satse på Power-to-X og batteriteknologi og dele vores ekspertise med resten af verden.

Vand og Jord 

Udledningen af kvælstof til vores fjorde og have skal stoppe. Vi må se kritisk på landbrugets dyrehold og byernes spildevandsrensning. Vi skal have mere vild natur langs vandløb for at beskytte miljøet og fremme biodiversiteten.

Rent grundvand – vores vigtigste ressource Sprøjtegifte hører ikke til i dansk natur – hverken i landbruget eller i private haver. Vi ønsker at oprette beskyttede naturarealer over de steder, hvor vores grundvand dannes, så vi sikrer rent drikkevand til fremtiden. Landbruget er ikke syndebukken, men de skal have hjælp til et nyt landbrug.

Retten til stilhed og ren luft 

Det giver ikke længere mening at købe køretøjer på fossilt brændstof. Vi skal have ren luft, især i byerne. Samtidig skal vi sænke hastigheden på vejene. Hvorfor har vi så travlt? Mindre fart betyder mindre støj og mere livskvalitet.

3. Opsummering: Hvad vinder vi?

For at dette skal lykkes, skal vi turde tale om “Det Gode Liv”. Det handler ikke om afsavn, men om gevinster:

  • Ren luft smager bedre end smog.
  • Stilhed giver mere energi end støj.

Rent grundvand er mere værd end guld.

dansk politik med tekst