Er verden virkelig så enkel?
Hvad er sandt? Det er i sandhed et svært spørgsmål at besvare. Vi mennesker vil ofte gerne læne os op ad noget, vi finder både sandt og muligvis også godt. Mange har et indbygget behov for at tro på, at noget er endegyldigt sandt, så vi kan holde tingene dejligt overskuelige og enkle – men lad os være ærlige: Er verden nu også så enkel?.
Jeg har ikke patent på sandheden
Man siger, at sandheden er ilde hørt, og den, der skråsikkert tror, at han eller hun er nået frem til det sande og selve livets essens, vil som regel altid tage fejl. I Livingnism søger vi en sand, god, ordentlig og kærlig verden, men jeg bilder mig absolut ikke ind, at Livingnism er en altomfattende sandhed – langtfra. Hensigterne er dog ærlige og kærlige. Forfatteren bag disse Livingnism-tanker er nemlig kun et helt “almindeligt”, gennemsnitligt menneske. Men, bevares, hvor jeg dog håber, at jeg alligevel kan inspirere til en langt bedre verden til gavn for mine nærmeste og for alle jer andre.
Kan et fejlbarligt menneske redde verden?
Kan et “almindeligt” menneske med masser af menneskelige fejl overhovedet gøre en reel og stor forskel i en verden, hvor kynismen råder alt for mange steder?. Egentlig tror jeg det faktisk ikke. Men jeg håber inderligt, at det kan lade sig gøre, hvis jeg – det lille, “almindelige” menneske – får en kæmpe opbakning fra flertallet. Et flertal, som jeg naivt og ukueligt tror på, også ønsker Weflora (paradis på jord).
Jesus, engletrompeter og min (korte) karriere som frelser
Nu kommer sandheden, som den jo nok i virkeligheden er: Vi mennesker er natur, så lad os være naturlige. Men lad os for pokker også være gode og ordentlige ved hinanden. Mennesket er det eneste levende væsen, som ofte læner sig op ad en tro eller religion. Det gør jeg sådan set også selv, men det ændrer ikke på, at jeg er meget skeptisk over for min egen tro – og tro i det hele taget. Jeg holder utrolig meget af den kristne kirke, som jeg kommer i, og det fællesskab, der findes der. Men måske skulle vi begynde at tro lidt mere på det gode i os selv og hinanden, og lidt mindre på, at vi ubetinget skal bruge Jesus til at frelse os. Jeg tror nemlig, at sandheden er, at vi godt kan klare ærterne uden Jesus, netop derfor må det gode og kærlige meget gerne bo i vores egne hjerter.
Er Jesus allerede genfødt, eller kommer han på et tidspunkt dalende ned fra himlen til lyden af trompeter og engle?. Helt ærligt, det er gode historier, som nogle tror på, netop fordi det er super gode fortællinger. Jeg skal ikke spille hellig eller gøre mig for god – jeg har skam selv under en mani og psykose været stensikker på, at jeg var frelseren personligt. (Spoiler: Det var jeg tilsyneladende ikke, og miraklerne lod sjovt nok også vente på sig). Men jeg er nået frem til, at det i bund og grund er fuldstændig ligegyldigt, om dette er en sandhed eller en løgn. Vi må nemlig alle gøre vores absolut bedste for, at verden er værd at leve i, og at vi alle har det godt.
Sandheden er ilde hørt, men det gør ikke sandheden mindre sand. Så tilbage står det svære spørgsmål: Hvad er så sandt?.
Her er et bud på den lidt forvirrede, moderne genfødte Jesus, der lige skal finde sig tilrette i sin nye virkelighed uden hverken mirakler, glorie, disciple eller englekor, ja selv duerne er gået fra hvide til grå: