Spring til indhold

Den frie vilje eller ?

Den frie viljes gave og byrde

Når vi forholder os til menneskets frie vilje, presser spørgsmålene sig på: Hvad skal vi egentlig med en fri vilje, og hvad indebærer det at være i besiddelse af den? Når man har en fri vilje, kommer det med et enormt ansvar og et næsten uendeligt udvalg af valgmuligheder her i livet.

Der er ikke andre levende væsener på Jorden, der som mennesket kan filosofere sig frem til bestemte beslutninger og handlinger. Vi kender det fra udtryk som: “Han har en stærk vilje” eller “Viljen til at lykkes”. Men spørgsmålet er, om menneskets vilje alene kan gøre det, eller om vi i virkeligheden bliver guidet af noget større?

Når valgene overvælder os

Hvis du nogle gange lukker øjnene for det store perspektiv i dine beslutninger, forstår jeg dig godt. Hverdagens konstante strøm af valg – fra vores karriereveje til, om vi køber klimavenligt ind – kan hurtigt blive for meget at forholde sig til. Du kan nemt stå tilbage, føle dig paralyseret og blive handlingslammet.

I Livingnism anerkender vi den frie vilje som en uigenkaldelig menneskeret. Men vi skal aldrig acceptere det, når folks frie vilje udmønter sig i beslutninger, der er hensynsløse over for andre mennesker og naturen. Mennesket er nemlig ikke kun et individ, men en integreret del af et større økosystem.

I harmoni med det større perspektiv

Arbejder du med eller imod universet (Gud)? Og hvad er Guds vilje egentlig i forhold til menneskets vilje? Det er meget svært at vide præcist. Nogle gange kan man fristes til at spørge: Har Gud givet op på mennesket? Det kan være svært at være optimist på Guds vegne, for mennesket har med al sandsynlighed skuffet utallige gange. Universet står måske dybt forundret tilbage og kigger på, hvordan menneskeheden har ødelagt så meget for sig selv, for hinanden og for Jorden. Det, som kunne være et rent paradis på Jorden, blev ødelagt, fordi mennesket spiste den forbudte frugt fra kundskabens træ og blev besat af at eje materielle ting.

Men i Livingnism giver vi aldrig op! Vi fastholder troen på, at vi kan gøre det meget bedre. Lad vores frie vilje være i fred, og lad os i stedet se lyset og blive guidet af det gode, der findes i os alle. Brug din frie vilje med kløgt og hjerte. Jagt ikke succes, penge, prestige og magt for enhver pris, ja undgå det helst for din egen skyld. Det, som er dit, skal være dit, men det, som er fælles og tilhører universet – lad det være i fred.

Teknologien som værktøj, ikke herre

Er vi i dag styret af algoritmer, og hvad med AI (kunstig intelligens)? En stor del af verdens befolkning lever i dag et liv, hvor IT er en integreret del af hverdagen, både i privaten og på jobbet. Tænk blot på, hvordan din telefon foreslår dig nyheder, musik og ruter i trafikken.

Alligevel tror jeg aldrig, vi vil tillade disse hjælpemidler at fratage os vores fundamentale frie vilje. AI er utrolig klog og bliver om ikke længe måske lige så vidende som menneskeheden tilsammen. Men en fri vilje får AI aldrig, da den er skabt og styret af mennesker. Hvis vi vælger at bruge AI rigtigt – for eksempel til at fordele verdens ressourcer bedre og passe på vores planet – bliver den med stor sandsynlighed menneskehedens og Jordens redning.

Din evige frihed

Tillykke, du er et menneske med frihed og fri vilje, og det vil du have helt til din verdens ende. Husk at nyde livet.

fri vilje