Hardware = Hjernen (Den biologiske psykologi)
Hvordan fungerer vores hjerne egentlig? Det er et emne, som er grundigt belyst i videnskaben, og det er på én gang enkel og alligevel utroligt komplekst. En tanke er fri og kan ikke indfanges – selv ikke med det mest moderne udstyr. Vi mennesker er på én gang frie til at tænke, hvad vi vil, og samtidig kan vi føle os helt fanget i et bestemt tankemønster.
I bund og grund er det alt sammen biologi – men meget avanceret biologi. Elektriske impulser og kemiske stoffer suser i vanvittig fart rundt mellem milliarder af hjerneceller på kryds og tværs, og sommetider tilbage igen. Når psykologer og forskere kigger gennem denne linse, undersøger de, hvordan genetik, søvn, stress og hjernens fysiske opbygning styrer vores humør.
Den viden bliver brugt til at hjælpe mennesker med psykiske udfordringer og sygdomme, så de kan få det bedre. Der udvikles medicin, som forsøger at regulere hjernens kemi for at dæmpe eller styre de tunge tankemønstre, men vi er så komplekse væsener, at medicinen responderer vidt forskelligt fra menneske til menneske. Det fortæller noget vigtigt om, hvor unikke vi hver især er. Videnskaben kan så at sige ikke fælde én fælles dom over os alle. Derfor bliver du nødt til at tage dig selv alvorligt og finde din egen vej gennem livet – og igennem en eventuel psykisk sygdom. (Se buddet fra Livingnism under menuen: Ondt i sind og sjæl).
Software = Dine hjerne programmer (Den kognitive psykologi)
Hvordan fungerer dine indre tanke programmer? Hjernen sorterer omkring 99 % af hverdagens indtryk og detaljer fra og gemmer kun godt 1 % – simpelthen for ikke at brænde sammen af overbelastning. Så hvis du synes, at du har glemt meget af en bog, du læste for kort tid siden, eller du ikke kan huske alt, hvad I snakkede om på daten, så er det altså helt naturligt. Du behøver ikke være på nakken af dig selv; du er blot menneskelig.
Når hjernen skal lære og huske, sker det i tre trin:
- Indkodning: Din hjerne oversætter indtryk som syn, lyd og følelser til elektriske og kemiske signaler. Hvis du gerne vil have indkodet noget i din hjerne, er den vigtigste regel opmærksomhed, men repetition – altså gentagelser – er også utroligt effektivt.
- Lagring: Når noget er indkodet, skal det gemmes på hjernens harddisk. Hjernen gør dette ved at skabe nye fysiske forbindelser mellem hjernecellerne (synapser). Det sker især, når du sover, hvor hjernens “postmester” (hippocampus) flytter dagens vigtige oplevelser over i hjernebarken til permanent opbevaring.
- Genkaldelse: Det sidste trin handler om at kunne finde “filen” frem fra harddisken igen, når du skal bruge den. Jo oftere du har brugt en viden, og jo mere ro der er i dit hoved, desto nemmere finder postmesteren vejen derhen.
Kort opsummering: For at lære nyt må du være opmærksom, gerne gentage det – og ikke mindst huske at få din søvn.
Adfærdspsykologi: Dine vaner og din autopilot
Man kan ikke se med det blotte øje, hvad der sker inde i hovedet på dig. Men man kan forstå rigtig meget ved at kigge på din adfærd: Hvad du gør, og hvad omgivelserne gør ved dig. Der er især to mekanismer, der styrer langt det meste af det, du gør i hverdagen:
1. Auto-reaktioner (Når hjernen kobler ting sammen) Hjernen elsker at koble to ting sammen, som egentlig ikke har noget med hinanden at gøre (det psykologer kalder klassisk betingning). Det bliver til noget, du gentager på ren automatik – som når du tjekker din telefon, i det sekund den siger en lyd. Lyden i sig selv er ligegyldig, men din hjerne har lært, at lyden kan betyde en spændende besked, og det giver dig et lille dopamin-kick.
2. Konsekvenser styrer valgene Hjernen følger den simple lov, at adfærd, som betaler sig, bliver gentaget (også kaldet operant betingning):
- Positiv forstærkning: Du får ros for en opgave. Det føles rart, og derfor tager du gerne opgaven igen en anden gang.
- Negativ forstærkning: Du gør noget for at slippe for noget ubehageligt. Du tager f.eks. en hovedpinepille, og hovedpinen forsvinder – derfor gør du det samme næste gang, hovedpinen rammer.
- Positiv straf: Din handling udløser noget ubehageligt. Du kører for stærkt og får en fartbøde, og derfor letter du foden fra speederen næste gang.
- Negativ straf: Du mister et gode. Et barn får frataget sin iPad, fordi barnet skaber sig. Barnet skaber sig ikke næste gang, fordi det gerne vil undgå at miste sin iPad igen.
Socialpsykologien: Din sammenhæng med andre mennesker
Vi er dybt afhængige af andre mennesker – selvfølgelig i forskellig grad fra person til person. Men ofte stoler vi mere på flokken end på vores egen dømmekraft, og derfor kan det for mange være svært at tage de store beslutninger i livet helt alene.
Da de første mennesker gik på jorden, var det ensbetydende med døden, hvis man blev smidt ud af flokken. Også i dag er vi sociale væsner, og dit helbred er direkte afhængigt af, at du ikke føler dig ensom. Derfor har vi en helt naturlig, indkodet skræk for at blive udstødt.
Det er næsten uhyggeligt, hvad vi mennesker er i stand til at gøre for at undgå udstødelse og opnå social accept. Nazisternes fremmarch omkring 2. verdenskrig er et skræmmende historisk eksempel på dette. Efterfølgende har kendte psykologiske eksperimenter (som Milgrams lydigheds forsøg) underbygget, at helt almindelige, ikke-onde mennesker kan lokkes til at gøre grusomme ting, hvis bare en autoritet tager ansvaret, eller flokken presser på. Netop derfor er det så afgørende, at vi undgår, at enkelte autoriteter får for meget magt. I Livingnism går vi ind for, at det er kollektivet, der i fællesskab tager de bedst mulige beslutninger – for eksempel gennem direkte demokrati.
Psykologien møder Livingnism: Fra autopilot til kaptajn i eget liv
Hvad skal vi så bruge al den viden om hjernen til? I Livingnism mener vi, at oplysning om vores eget sind er nøglen til frihed.
Psykologien viser os et fascinerende “både-og”. Vi er på én gang styret af ældgamle biologiske overlevelsesinstinkter, kemiske impulser og ubevidste vaner – og samtidig har vi en fri vilje og en bevidsthed, der gør os i stand til at ændre kurs. Når du forstår, hvordan din indre “hardware” og “software” virker, behøver du ikke længere lade din ubevidste autopilot bestemme. Du kommer i stedet meget tættere på at være 100 % kaptajn på din egen livsvej, hvilken ultimativ frihed.
Sådan kobler vi psykologien sammen med de tre grundpiller i Livingnism:
- Red Selvet (Bliv ven med din hjerne): Når du ved, at hjernen glemmer 99 % af hverdagens indtryk, og at du er helt unik, bliver det meget nemmere at dyrke selvkærlighed og tilgive dig selv, når du fejler. Ved at give hjernen god søvn, sund kost og pauser, og ved at tale kærligt til dig selv gennem positive affirmationer, kan du helt bogstaveligt omprogrammere dine synapser og pleje dine innerroots – så du skaber dit eget indre paradis, med ro i hovedet. Du husker også bedre på den måde.
- Red Hinanden (Det gode flokdyr): Socialpsykologien minder os om, at vi ikke kan trives alene. Når vi ved, hvor dybt behovet for at høre til stikker i os alle, giver det så meget mening at møde hinanden med venlighed, lytte oprigtigt og behandle alle ordentligt. Vi kan bruge vores flok-instinkt positivt: I stedet for frygt og gruppepres kan vi skabe trygge fællesskaber, hvor alle løftes op.
- Red Verden (Stop magtsygen og skab Weflora): Historien og psykologien beviser, at magt kan korrumpere, og at blind autoritetstro er farlig. Derfor må vi indrette verden på en ny måde, hvor magten spredes ud til folket gennem direkte demokrati, og hvor ledere fungerer som koordinatorer for godt samarbejde frem for magthavere. Når vi samtidig bryder vores samfunds “plejer-vaner” omkring overforbrug, kan vi sammen skabe Weflora – en sund planet og et paradis på jord.
Videnskaben forklarer mekanikken i maskinrummet, mens spiritualiteten, troen og kærligheden giver rejsen retning og mening. I vores alt-istiske tankegang er der ingen modsætning mellem de to – det hele hænger sammen, også videnskab og tro. Husk det er dit liv, tænk selv, og vær tålmodig med dig selv på rejsen, samtidig med du er modig nok til at stå op for dig selv.
